Jagttegnskursus 2019 starter mandag 7. januar

 Skal du med på jagttegnskursus i Langå Jagtforening.

Vi starter forårets kursus mandag d. 7. jan 2019 kl. 18:30 i vort klubhus, Randersvej 50 E, 8870 Langå Informationsaften om kurset samme sted, mandag d. 19. november 2018 kl. 19:00, hvor hele undervisningsforløbet vil blive gennemgået, samt gennemgang af, hvordan jagtprøven forløber.

Teoriundervisning vil omfatte alt nødvendigt stof som kræves for at bestå jagtprøven; herunder jagtloven, vildtkendskab, vildtbiologi, våbenlære, jagtformer, sikkerhedsbestemmelser, jagtetik, skydeteknik og jagtledelse.

 Praktikundervisningen vil omfatte praktisk skydning, våbenbetjening i terræn samt afstandsbedømmelse. Endelig lektionsplan udarbejdes når Naturstyrelse har oplyst eksakt pensum. Al undervisning, skydning og afstandsbedømmelse foregår i og omkring vort klubhus skydebane. I løbet af kursusforløbet, afholder vi både teoretiske og praktiske prøver, der er 100 % lig den obligatoriske jagtprøve, således at I som elever, er maksimalt forberedte, når den endelige prøve finder sted.

Selve Jagtprøven afholdes af Naturstyrelsen, og løber fra 15. april til ultimo juni Kurset omfatter følgende:

· 10 - 12 undervisnings lektioner - teori á ca. 2,5 timer.

· 4-6 undervisnings lektioner - skydning & praktik á ca. 3 timer.

Kursuspris kr. 2000,00 For hvilken du får:

· 1 års medlemskab af Danmarks Jægerforbund og 11 numre af bladet ”JÆGER”

· 1 års medlemskab af Langå Jagtforening, dermed mulighed for at deltage i foreningens arrangementer.

· Våbenkursus - inkl. nødvendig skydning, ekskl. patroner og lerduer.

· Træningsskydning. Du skal mindst 2 gange på skydebanen, hvor der skal skydes til mindst 25 duer. Pris for 25 duer og patroner 75,00 kr.

Hvad koster det udover kursusafgiften

· Der skal købes nedenstående undervisningsmaterialer inden første kursusaften. På www.jagtproeven.dk Jagttegn 4. udg. + Lovsamling 2018-2019 – (kan bestilles og købes medio november, når endelig pensum kendes).

· Opkrævningen for selve jagtprøven skal betales på Naturstyrelsens hjemmeside www.mst.dk/friluftsliv/jagt/jagttegn/ under "mit jagttegn" med dankort. Kursusafgift samt duer, og patroner betales med kontanter eller MobilePay.

 Teorilektionerne foregår mandage kl. 18,30 i klubhuset, praktik foregår lørdage på skydebanen. Maks 20 deltagere på kurset, efter først til mølle-princip.

Tilmelding samt yderligere spørgsmål kontakt: Klaus Hindbo Tlf. nr. 4041 7119 k.hindbo@post9.tele.dk

Når du har bestået jagtprøven, har vi dygtige instruktører, som hjælper med træning og instruktion frem til Haglskydeprøven og Riffelprøven.