Flugtskydning

Flugtskydning   

Langå Jagtforening´s største aktivitet er uden tvivl vores skydebane. Banen er i åben om lørdagen fra januar og til udgangen af marts. Fra april til udgangen af september skydes der om tirsdagen. Banen er åben for både vore egne medlemmer, men gæster fra andre foreninger er også velkomne, og vi ser heldigvis mange skytter udefra.

På skydebanen ser vi alle typer af skytter.

  • Der er den nye jæger, som lige har bestået jagtprøven, og som nu skal til at lære at håndtere sin haglgevær.
  • Der er den "gamle jæger", som kommer 3-4 gange om året, for lige at blæse spindelvævet ud af løbet.
  • Flugtskyterne, som kommer hele sæsonen, for de synes det er sjovt at træne.
  • Konkurrenceskytterne, som træner for at komme op i toppen af Dansk og Nordisk elite.

Og vi har heldigvis plads til dem alle, men fælles for alle - de ønsker at få en bedre træfprocent..

Når vi har åben på banen, så er der altid instruktører til stede, som kan hjælpe til.

Den uddannelse, som vore instruktører har, retter sig mest til de nye og urutinerede skytter, som vi kan hjælpe med, at få en langt bedre skudstatistik.

Hvis en ny skytte afsætter en sæson, hvor der bliver gået til træningen, både tørtræningen der hjemme, samt skydetræningen på banen, så vil langt de fleste skytter nå op på at ramme ca.75 % af alle duer, efter en effektiv sæson.

For at du kan benytte banen, og benytte din egen haglbøsse, skal du være i besidelse af Jagttegn eller en Våbenpåtegning til glatløbet haglbøsse. Er du ikke i besidelse af en disse må du kun skyde under en instruktørs ansvar og ledelse. HUSK altid at medbringe dit jagttegn eller våbenpåtegning, når du transporterer dit våben, de 2 dokumenter er det eneste der giver dig mulighed for at transporterer våben.

Vores bane er udstyret med betalingsanlæg. For at benytte banen skal du have et kort til betalingsanlægget, du kan enten fået et gæstekort (depositum kr. 100,00) eller du kan købe dit eget kort (pris kr. 100,00), på kortet indsætter du så et beløb, som anlægget så trækker fra når du trykker en due ud, når der det indsatte beløb er brugt, kan der ikke kastes flere duer, før der er sat flere penge ind på kortet. Vejledning til betalingsanlæg.

 

Skydebanen er beliggende Randersvej 50E, 8870 Langå. Indkørsel gennem Industriparken.  http://map.krak.dk/m/nCp0w

 

Gode råd omkring skydning med haglbøsse

Mange af os kunne jo nok ønske os en lidt bedre skudstatistik, når jagtsæsonen er omme. Det er i tiden mellem de 2 jagtsæsoner, at det skal klares. På skydebanen kan vi se, at der er mange, som kun har haglbøssen fundet frem i jagtsæsonen og så måske et par gange på skydebanen i løbet af sommeren.

Mange af vore dårlige skud skyldes, at geværet ikke rammer samme sted på skulderen hver gang. Det kan klares der hjemme, og endda helt gratis. Hver gang du går forbi våbenskabet, tag haglbøssen ud og kast den til skulderen 10 - 15 gange, så får du meget bedre kontrol over din haglbøsse, og det vil du mærke både på jagt, og når du kommer på skydebanen. Du må ikke tænke din haglbøsse som et stykke værktøj i hånden, den skal opfattes som en forlængelse af armen, så dus skal du være med den.

En del af de skytter der kommer for at få hjælp til at blive bedre skytter, og som gerne vil have at vide, om de skyder foran, bagved, over eller under, har vi svært ved at hjælpe. for skuddet træffer forskellig fra skud til skud, og det skyldes, at haglbøssen ikke rammer samme sted på skulderen i de enkelte skud. Her hjælper kun en ting TØR-TRÆNING der hjemme.

Når skytten så kommer igen en uge eller 2 senere, er det ganske tydelig, hvem der har trænet der hjemme eller ej, hvorefter vil kan hjælpe skytten, med en større træfsikkerhed.

Har du spørgsmål omkring skydning med haglbøsse, så kontakt en af medlemmerne i skydeudvalget.

 

Jagttegn

For at erhverve et jagttegn skal du gennemgå et kursusforløb hos en Våbenkursuslærer, hvorefter du skal bestå en teoretisk og praktisk prøve hos Naturstyrelsen.

Efter bestået jagtprøve og indbataling af jagttegnsafgift, er du berettiget til at benytte en haglbøsse til såvel jagt og konkurrence, du kan låne / benytte en andens haglbøsse, eller du  kan dit eget.

Ønsker du ikke at benytte dit jagttegn i en årrække, hverken til jagt eller flugtskyning kan du frit lade være med at indbetale den årlige jagttegnsafgift, du må fortsat beholde din hagbøsse, men må ikke være i besidelse af patroner. Indbetaler du ikke din jagttegnsafgift i 10 år, bliver du slettet af jagttegnsregistret, og mister retten til at eje et haglvåben

Til toppen

 

 Våbenpåtegning til glatløbet haglbøsse

Ønsker du at skyde flugtskydning som sport og ikke vil gå på jagt, kan du få en våbenpåtegning til glatløbet haglbøsse gennem en flugtskydeningsforening. Haglbøssen må saå naturligvis kun benyttes til flugtskydning.

Til toppen