Aftensmaden er overstået, så af sted med riffel, kikkert, skydestok og jagtstol over skulderen. GPS-en tændes, 3. juni - solnedgang kl. 22,00 præcis – så er det på plads, vinden i nordvest – det passer også fint, så kan jeg sætte mig på min sædvanlige skråning, med udsigt over en lille remisse med 2 beplantninger, 2 små vandhuller (i det ene vandhul ligger 2 svaner med 7 unger) og et brakstykke der er vokset godt til med ukrudt. Jeg har nogle dage tidligere set en pæn seksender i flot sommerpels på stedet

Efter 1½ time er jeg ved at være øm af jagtstolen, så jeg ligger mig lidt på skåningen, og folder hænderne bag hovedet, så jeg fortsat kan se hvad der sker.

Kl. 21.30 sker der noget, ukrudtet flyver til alle sider, en gal monstom af en buk i delvis vinterpels kommer gående gennem ukrudtet, planterne bliver flået op og kastet op i luften, en enkelt muldvarpeskud får samme behandling. Afstanden er fin ca. 100 m, men bukken vil ikke stå stille, alt omkring den skal have tæsk, kun nogle sekunder er den i ro, og da er det kun spejlet, som vender mod mig. Efter små 10 min forsvinder den op i den ene beplantning, hvor træer og buske får samme behandling.

Hvad sker der – hvor blev den af?

3 - 4 min efter sker der noget, vild spektakel bag mig, et dyr skælder ude. MEN så sker det, en rå kommer løbende for livet, for bukken jagter hende, rundt om vandhullet med svaner – de passerer mig på kun 30 – 40 m afstand, svanerne skjuler sig i rørene. Råen fortsætter endnu en gang rundt om vandhullet med bukken jagende efter hende, hun vender rundt om en busk, tilbage langs vandhullet gennem rørene, de fortsætter ud bag mig.

Der røg den chance.

Nej, de kommer endnu en gang, samme vej hele vejen rundt om vandhullet, råen laver endnu en undvigemanøvre rundt om busken da de kommer forbi anden gang. Nu er jeg klar kikkerten er skruet helt ned i forstørrelse, medens jeg tænker – hvad fejler bukken? Der er da 1½ måned til brunstperiode - jeg har da aldrig set en buk være så aggressiv i næsten en halv time. Er bukken skør i hovedet eller har den fået øretæver af en større buk, så den vil afreagere på alt hvad der er mindre end den selv.

De vender endnu en gang bag mig, og passere mig nu igen i en lidt anden retning, det er nu eller aldrig – jeg giver et brøl – råen fortsætter, men bukken stopper i det lange ukrudt, så jeg kun kan se toppen af opsatsen, den er ikke mere end 25 m væk. Kl. er 21.56 bukken bevæger sig langsom rundt kan jeg se på græs og ukrudt, uret viser 21.57 jeg kan fortsat ikke se bukket - 21.58, nu kommer der lidt af hovedet til syne, så kommer hals og det forreste af bladet, jeg slipper kuglen, og for første gang i en halv time er der ikke noget ukrudt der bevæger sig. Bukken er forendt, og råen har fået ro.

Jeg fatter telefonen, jeg skal lige fortælle om min oplevelse, medens jeg går op til bilen med riffel og henter kniven.

Da jeg lidt senere står og brækker dyret er der ikke mindre end 2 dyr i forskellig retning, som står og skælder ud.

Sådan en aften, det er jagt når det er bedst. Vel hjemme, frem med vægt og tommestok, bukken vejer 18,5 kg og opsatsen er ikke den kraftigste, men den måler 23 cm.

En glad jæger og hans buk

Epilog.

Da jeg slagter bukken kan jeg se, at den ene kølle har en underlig facon, hvor den er hæftet til hoftebenet, knoglen er vokset ca. 2½ cm længere ud i en den ene side, så mit bud er, at den ikke har haft den samme styrke i det ene ben, hvorfor den har fået øretæver af en anden buk. Det har så skullet gå ud over alt andet i dens omgivelser.