Min første elgjagt i Sverige

Vi tog 5 danskere af sted den 1. september 2007 til Gråsjön, som ligger 570 km nord for Gøteborg.

 

Mandag den 1. dag brugte vi på skydebanen. Vi skød på elge og bjørne skiver.

 

Den første dag på elgjagt så jeg ingen elge, vi sad på post fra kl. 5.30 til ca. kl. 10 hvor vi holdt frokost, og så på jagt igen til kl.15 30.

 

Tirsdag den 2. dag på elgjagt skød en af danskerne en 8 takker elgtyr, det var hans første.

 

Om aften fejrede vi det, og jeg lavede en aftale med en af de svenske hundefolk, om at han skulle komme med en elgtyr til mig onsdag morgen.

 

Jeg var på post kl. 5.30. Der var et dejligt vejr. Jeg stod i et tårn med ryggen mod højskoven. Klokken var 6.30 da jeg så en elg komme fra højre, jeg kunne ikke se hovedet på den, så jeg troede det var en elgko. Jeg gjorde mig klar, for en ko som min første elg var jo fint, men da den så rejste hovedet kunne jeg se, at det var en tyr, og det var noget af et syn, for den var stor. Jeg nåede ikke at tælle dens takker, jeg var klar med riflen.

Der var en lille lysning ved højskoven, men hvis jeg skød den der og den løb hen langs skoven igen, kunne jeg ikke skyde igen, så jeg ventede til den var fri af skoven. Da den kom fri af højskoven stod jeg i rygvind og kunne se på elgtyren, at den havde fært af noget.

Jeg skød og ramte, og ladede og skød igen. Elgen løb væk fra mig og standsede ude på ca.300 m, den stod og kiggede hen mod mig, og så løb den igen tilbage mod højskoven, jeg skød 2 gange mere og nu stod den bag nogle træer, så jeg kunne ikke skyde den én gang mere, men jeg kunne se på elgen at den var begyndt at gå i knæ, så jeg ventede på at den skulle gå 20 m til højre, så jeg kunne skyde igen. Men den gik ikke mere, den sank sammen.

 

Jeg kaldte min jagt kammerat over radioen, og fortalte jeg havde skudt en meget stor elgtyr. Jeg var begyndt at ryste på benene, så jeg kunne ikke kravle ned fra tårnet. Jeg satte mig på bænken i tårnet og ventede på, at en af de svenske jæger og Tommy skulle komme. Da de kom, kravlede jeg ned, og vi gik ud for at se tyren. Det var en stor og flot 16 takker.

 

Derefter skulle tyren brækkes. Det er et stort arbejde når man ikke har prøvet det før. Men det er besværet og oplevelsen værd. Vi kørte elgen ned til svenskernes slagtehus så de andre kunne se elgtyren. Det kostede en omgang, det gælder kun når det er en dansker der har skudt en elg. Vi læssede elgen på en trailer og kørte den til det offentlige slagtehus. En køretur på ca. 60 km igennem den flotte svensk skov og natur. Da vi kom til slagteriet kom slagteren ud og tog imod os. Da de så tyren mente de, at jeg havde været utrolig heldig. Det mente jeg jo også selv.

 

Samme aften var jeg ikke på jagt, da jeg hellere ville pusle om elgen. Nogle af svenskerne kom forbi igen for at se den.

Næste morgen var vi på jagt igen. Min kammerat Tommy skød en kvie om formiddagen.

Så blev det fredag hvor vi var på jagt indtil middag. Senere pakkede vi for at gøre klar til hjemturen.

 

Den 9. januar fik jeg den opmålt ved Nordisk Safari Klubs trofæ opmåling. Det blev til en guldmedalje med 304,45 point.

 

 

En glad jæger med sin første elg

Hvilke gevir

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

En stolt og "blodig" jæger, med gode jagtkammerater

 

Første elg, og så en guldmedalje

 

 

DET ER EN JAGTTUR JEG ALDRIG VIL GLEMME

 

BO GULDHAMMER